PFAS, eller per- og polyfluoralkylstoffer, er en gruppe menneskeskabte kemikalier, der har været brugt i en række industri- og forbrugerprodukter siden 1940’erne. PFAS er persistente, hvilket betyder, at de ikke let nedbrydes i miljøet, og de kan ophobes i fødekæden. PFAS er fundet i mange forskellige typer fisk og skaldyr, herunder fiskemel, som bruges som proteinkilde i dyrefoder. I denne artikel vil vi undersøge, hvad PFAS i fiskemel er, hvorfor de er et problem, og hvad der kan gøres for at reducere eksponeringen for disse kemikalier.
Hvad er fiskemel?
Fiskemel er et produkt fremstillet ved forarbejdning af fisk, normalt ved at male og tørre fisken og derefter fjerne olien og vandet. Det resulterende pulver er rigt på protein og bruges som foderingrediens til en række forskellige dyr, herunder fjerkræ, svin og akvakultur. Fiskemel er en vigtig proteinkilde for disse dyr, og efterspørgslen efter fiskemel er steget markant i løbet af de sidste par årtier på grund af væksten i akvakulturindustrien.
Hvad er PFAS?
PFAS er en gruppe syntetiske kemikalier, der er blevet brugt i vid udstrækning i en række industri- og forbrugerprodukter, herunder non-stick køkkengrej, pletbestandige stoffer og brandslukningsskum. PFAS er persistente, hvilket betyder, at de ikke let nedbrydes i miljøet og kan ophobes i fødekæden. PFAS er blevet forbundet med en række sundhedseffekter, herunder kræft, udviklingsforsinkelser og dysfunktion af immunsystemet.
Hvorfor er PFAS et problem i fiskemel?
PFAS kan trænge ind i miljøet gennem brug og bortskaffelse af PFAS-holdige produkter samt gennem industrielt udslip og utilsigtet spild. Når først de er i miljøet, kan PFAS ophobes i fødekæden, og fisk er kendt for at være særligt modtagelige for PFAS-forurening. PFAS kan optages af fisk gennem det vand, de svømmer i, den mad, de spiser, og det sediment, de lever i. Som følge heraf kan fiskemel blive forurenet med PFAS, og disse kemikalier kan overføres til de dyr, der indtager fiskemelet.
PFAS i fiskemel kan være en bekymring af flere årsager. For det første er fiskemel en almindelig ingrediens i dyrefoder, og de dyr, der indtager dette foder, kan blive udsat for PFAS. Dette kan føre til ophobning af PFAS i kød, mælk og æg fra disse dyr, som derefter kan indtages af mennesker. For det andet kan PFAS være persistent i miljøet, hvilket betyder, at når de først er frigivet til miljøet, kan de forblive der i lang tid. Det betyder, at PFAS-forurening i fiskemel kan være et vedvarende problem, som kræver løbende overvågning og styring.
Hvad kan der gøres for at reducere eksponeringen for PFAS i fiskemel?
Der er flere trin, der kan tages for at reducere eksponeringen for PFAS i fiskemel:
Overvåg og test for PFAS: Et af de vigtigste skridt til at reducere eksponeringen for PFAS i fiskemel er at overvåge og teste for disse kemikalier. Dette kan hjælpe med at identificere kilder til forurening og bestemme omfanget af problemet.
Reducer brugen af PFAS: En måde at reducere eksponeringen for PFAS på er at reducere brugen af disse kemikalier i industri- og forbrugerprodukter. Dette kan gøres gennem udvikling og brug af sikrere alternativer.
Reducer PFAS-emissioner: En anden måde at reducere eksponeringen for PFAS på er at reducere frigivelsen af disse kemikalier til miljøet. Dette kan gøres ved at implementere strengere regler og kontrol med industrielle udslip og ved at reducere brugen af PFAS-holdigt brandslukningsskum.
Brug alternative foderingredienser: Endelig er en måde at reducere eksponeringen for PFAS i dyrefoder på at bruge alternative foderingredienser, der er mindre tilbøjelige til at blive forurenet med disse kemikalier.